Du har måske bemærket at man ikke kan trække sine åbne vinduer længere ned end til dock’en nede i bunden.
Det er heldigvis nemt at skjule den, hvorefter den så automatisk kommer op når man tager musen derned. Når man skjuler den, får man mulighed for at bruge skærmpladsen dernede. Eksempelvis kan du få Safari til at fylde hele skærmbilledet.
Som jeg plejer at sige til personer som bruger en Mac, så er det begrænset hvor ofte man rent faktisk bruger sin dock. I stedet vil jeg anbefale at man vænner sig til at bruge Spotlight, med kommandoen ‘CMD + Space’, hvorefter man har mulighed for at taste navnet på programmet, filen eller hvad man nu end søger efter. Det er meget hurtigere at bruge Spotlight til søgninger, fremfor at skulle ned i dock’en og klikke på programmet.
Så lad os starte med at få skjult vores dock.
Følg blot disse trin
1. Åben Systemindstillinger
2. Vælg ‘Dock’
3. Sæt flueben i ‘Vis og skjul Dock automatisk’
Din dock vil nu skjule sig ligeså snart musen ikke er nede på den, dette betyder at du nu kan udnytte din skærm endnu bedre end tidligere.