Synology som webserver

Generelt om hjemmesider

Ønsker du at bruge din Synology som webserver? Mange netværksharddiske (NAS) kan i dag fungere som en web-server til at hoste hjemmesider, og mange netværksharddiske forsøger at gøre det så nemt som muligt. Desværre er netværksharddisken kun et enkelt led i en større kæde der skal hænge sammen.

En hjemmeside består i princippet bare af en række filer.
I gamle dage var de fleste hjemmesider statiske HTML-sider – dvs. når man gik ind på hjemmesiden blev der downloadet en fil til ens web-browser som efterfølgende viste filen som en hjemmeside.

I dag er de fleste hjemmesider dynamisk genereret – dvs. at det i princippet stadig er en fil der downloades til din web-browser når du går ind på hjemmesiden, men filen der bliver downloadet ligger ikke på web-serveren. I stedet bliver den genereret i det øjeblik man går ind på hjemmesiden. Fordelen ved dynamiske hjemmesider er at man bl.a. kan lave CMS’er (Content Management System) som gør at man kan oprette og drive en hjemmeside, helt uden at kunne programmere. Derudover giver dynamiske hjemmesider også mange flere muligheder hvad der angår hjemmesidens funktionalitet.

Routeren

Routeren er generelt vigtig at have kendskab til, når man har en NAS. I forbindelse med NAS’en har routeren to hovedformål:

1. Den har en firewall med nogle porte der skal åbnes (kaldet port forwarding)
2. Den videredirigerer signaet til NAS’en

Ad. 1) Når din router modtager et signal udefra (et request), vil den som regel afvise det af sikkerhedsmæssige årsager. Dog, hvis en port er åben, kan et request gå igennem den pågældende port, hvorefter signalet bliver videredirigeret (se ad. 2 nedenfor). Det er derfor vigtigt kun at åbne de porte du skal bruge, og holde resten lukkede. åbner du unødvendige porte i din router, efterlader du et sikkerhedshul som potentielt kan udnyttes. Standard-portene for hjemmesider er port 80 (for normal data-signal) og port 443 (for krypteret signal).

Ad. 2) Når et request kommer udefra, skal routeren vide om signalet skal sendes videre til en computer, en printer, en smartphone, NAS’en, eller et øvrigt apparat der er tilkoblet den. Her er det vigtig at man sætter routeren til at videreditigere data-trafik fra port 80 og 443 til NAS’ens lokale IP (som skal være statisk, som beskrevet nedenfor).

Desværre er port forwarding vidt forskelligt fra router til router, så jeg kan ikke skrive nogen generel guide til hvordan det skal gøres. Det bedste du kan gøre, er at google “router-navn + port forwarding”.

Statisk IP (lokal) på NAS’en

Som standard får NAS’en tildelt en IP af routeren, hvilket kan være problematisk i forhold til port-forwarding (beskrevet ovenfor). Når du port-forwarder til din NAS skal du oplyse NAS’ens lokale IP, og hvis denne lokale IP ændre sig vil signalet send via port 80/443 blive sendt ingen steder hen.

Det er dog forholdsvis enkelt at give NAS’en en statisk IP. Det kan enten gøres fra routeren, eller direkte fra NAS’en:

1. Klik på Kontrolpanel -> Netværk -> fanen Netværksinterface
2. Vælg det aktuelle netværksinterface, og klik på “Rediger”
3. Vælg fanen IPv4 og vælg “Manuel konfiguration”. Her ind indtaster du NAS’ens nuværende lokale IP (den du måske skriver i adressefeltet, når du skal forbinde til NAS’en), hvis informationerne ikke allerede er udfyldt.
4. Gem de redigerede oplysninger

I mit tilfælde ser instillingerne sådan ud:

Selve hjemmesiden

Jeg vil ikke gå i dybden med hvordan man laver hjemmesider her, da det at lave en hjemmeside er et tema for sig selv, som der er skrevet mange tykke bøger og mange andre hjemmesider om. Dog, hvis du gerne vil hurtigt i gang, kan jeg anbefale WordPress, som er et CMS (Content Management System).

Selve hjemmesiden skal ligges i den delte mappe “web”, som bliver oprettet automatisk når du aktiverer Web Station (se nedenfor).

Setup af web-server på NAS’en

Du skal nu ind i Kontrolpanel -> Webservicer -> og klik Aktiver Web Station.

Du vil også se en række øvrige muligheder som er værd at overveje. Disse muligheder står forholdsvis vel beskrevet i instillingerne. Det eneste du bør vide er at HTTP er ikke-krypteret forbindelse der benytter port 80, og HTTPS (eller SSL/TLS) er krypteret forbindelse der benytter port 443. Hos mig ser instillingerne sådan ud:

Skal du arbejde med PHP, bør du kigge på instillingerne under fanen “PHP-instillinger”.

Knappen “Virtuel vært”

“Virtuel vært” bruges hvis du skal hoste flere hjemmesider på samme NAS. Klikker du på knappen kan du tilføje en række linjer med nogle oplysninger:

1. “Navn på undermappe” = navnet på den undermappe i den delte mappe “web” hvor hjemmesiden ligger
2. “Værtsnavn” = dette er web-adressen (domænet) – du har flere muligheder her
   1. Du kan indtaste selve web-domænet som skal pege på din hjemmeside, fx “minhjemmeside.dk”
   2. Du kan tilføje et sub-domæne til at pege på en undermappe. Det anbefales at du også tilføjer fx “www.minhjemmeside.dk” til at pege på samme mappe som “minhjemmeside.dk” peger på.
3. “Protokol” = du skal her vælge mellem HTTP eller HTTPS. Det anbefales som udgp. at du tilføjer begge protokoller (på hver sin linje).
4. “Port” = vil ofte sætte sig selv. Hvis ikke, skal du vælge “80” for HTTP-protokollen og “443” for HTTPS-protokollen.

Domæne

Når du har flyttet filerne over i “web”-mappen (beskrevet ovenfor) bør du faktisk have en fuldt funktionel web-server hvor du kan tilgå hjemmesiden udefra, men det adressen til siden vil være din (globale) IP, som kan ses på http://www.whatismyip.com.

Fordi folk ikke kan huske IP-adresser skal man have et domæne, hvilket som regel er en forholdsvis lille udgift. Det er fx domænet der gør at DR’s hjemmeside hedder http://dr.dk/, og ikke “http://159.20.6.38/”, selvom begge dele virker..
Ved indtastning af “dr.dk” vil der blive taget kontakt til en DNS-server der udlevere IP-adressen til din computer, og du bliver dermed bare dirigeret videre.

Man kan i den forbindelse vælge at tilkøbe en statisk (global) IP. Din globale IP kan nemlig også ændre sig, og hvis din IP en dag er ændret, vil DNS-serveren diregere dig videre til en “tom” IP-adresse, og man kommer derved ikke ind på hjemmesiden når man indtaster hjemmeside-adressen. Dette gøres via din internetudbyder.
Statisk IP kan være en praktisk ting at have, men er absolut ikke et krav. Det er meget forskelligt hvor ofte ens IP skifter, men min erfaring siger mig at den skifter sjældent nok til at man ikke behøver, så længe man kun driver mindre hjemmesider der kan låne nede-tid på nogle timer.

Når du har registreret et domæne til at pege mod din globale IP-adresse, vil du kunne tilgå din hjemmeside ved at taste domænet, fx “minhjemmeside.dk”.