Sæt din iPhone eller iPad i DFU mode
DFU står for Device Firmware Update, og er den sidste udvej for at gendanne din iPhone eller iPad.
Husk altid at prøve at genstarte din iPhone eller iPad, eller gendanne din iPhone eller iPad på normalvis – inden du forsøger at sætte den i DFU mode.
Hvis din iPhone eller iPad går ud under et opdatering eller der opstår et problem. Så vil enheden typisk være ‘bricked’ eller kun kunne vise sort skærm. Her vil det ofte hjælpe at sætte den i DFU mode.
Man hører ofte om folk der har jailbreaket deres telefon eller iPad, hvorefter den pludselig ikke virker mere. Her kan problemet tit løses ved at sætte den i DFU mode, og gendanne telefonen tilbage til fabriksindstillinger.
Følg disse trin for at sætte din iPhone eller iPad i DFU mode
Advarsel: ALT indhold bliver slettet på din iPhone eller iPad.
Sørg for at lade din enhed op med en power adapter inden guiden følges, også selvom den ikke kan tændes. Hvis den er løbet helt tør for strøm, kommer den ikke frem i iTunes.
- Forbind din iPhone eller iPad til din computer med lightning eller 30-pin USB-kablet (kabel typen afhænger af hvilken model du har). Hvis iTunes ikke selv åbner og siger at den har fundet en enhed, så åben iTunes manuelt.
- Hold nu Home knappen og tænd/sluk knappen nede på samme tid i præcis 8 sekunder.
- Efter 8 sekunder, slipper du tænd/sluk knappen så det kun er Home knappen som holdes nede. Hold Home knappen nede indtil iTunes siger at den har fundet en enhed som er klar til gendannelse – ca. 30 sekunder.
Timingen er EKSTREM vigtig, specielt i forhold til de 8 sekunder, så sørg for at tage tid. Jeg plejer at aktivere sekundviseren oppe i uret, eller starte en sang i iTunes for at holde øje med sekunderne.
Bemærk at hvis du har sat din iPhone eller iPad i DFU mode korrekt, så er skærmen sort på enheden når iTunes siger at den har fundet en enhed klar til gendannelse.
Hvis det ikke lykkedes, så gentag trinene igen – Igen, sørg for at timingen er rigtig!
hej
efter jeg har fulgt overstående og min iphone 5s, er gået i fdu tilstand, viser min computer følgende besked
“iTunes har fundet en iPhone, som er til gendannelse. Du skal gendanne denne iPhone, før du kan bruge den med iTunes.”
jeg trykker på “ok”, og den jeg kan trykke på gendan iphone, der kommer en besked hvor der står at jeg også skal opdatere min iphone, jeg trykker på “gendan og opdater” den går så igang med at opdatere, og når den kommer til “gendanner firmware” kan den ikke mere, og der kommer en besked hvor der står “iPhone “iPhone” kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (50).”
Ved ikke helt hvad jeg skal gøre i denne situration, og jeg håber du kan hjælpe.
Vh. Sabrina 🙂
Hej Sabrina.
Prøv at tage et kig på flg. link: Fejl 50.
Fejl 50 kan skyldes flere forskellige ting, så prøv at læse tråden igennem :-).