Backup løsninger

0

Grund-viden om backup

Når man beskæftiger sig med backup, er der en række grundelementer man bør have styr på.

Off-site backup

Off-site backup er en backup der ikke har samme fysiske lokation som originalen. Dette kunne fx være en kopi af dine filer der opbevares hos et familiemedlem, en ven eller på en online server.

On-site backup

On-site backup er en backup der har samme fysiske lokation som originalen. On-site backup er mindre sikkert, men er samtidig nemmere og hurtigere at håndtere. On-site backup beskytter i tilfælde af at filer slettes ved et uheld, hvis NAS’en (eller dens harddisks) bryder sammen, hvis NAS’en bliver hacket eller laver en skrivefejl, etc. On-site backup beskytter som regel ikke i tilfælde af brand, vandskade, jordskælv og tyveri.

Planlagt backup

(på engelsk kaldet “scheduled backup”) Det siger sig selv. Det anbefales at man sætter en sin NAS til automatisk at tage periodisk backup, så man ikke selv skal huske på det

Hvorfor er RAID ikke backup?

Nogen går og tror, at RAID er det samme som backup, hvilket er en stor misforståelse. R’et i RAID står for “redundant”, hvilket vil sige “oppe-tid” – altså at ens NAS (og de services den kører) ikke går i stå hvis en harddisk går ned. Dette er RAID’s primære funktion. Jeg vil dermed ikke sige at RAID er en dårlig ting. RAID er rigtig godt i tilfælde af at en harddisk bryder sammen, og det kan i så fald spare en for en masse besvær med kopiering af filer. Men nedbrud af harddisk er også det eneste tilfælde hvor RAID beskytter dine data. I de resterende ovenstående eksempler (brand, tyveri, hacking, filer slettes ved et uheld, etc.) er RAID ubrugeligt.

Det er derfor, i de fleste tilfælde, meningsløst at have et 5-disks array med 2 disks redundans. Sikring af filer skal ske ved rigtig backup, ikke ved kraftig redundans med et højt RAID-level.

CrashPlan
  • Fordele
    • Meget billigt, hvis du har store mængder data
    • Uendelig lagerplads
    • Off-site backup
  • Ulemper
    • Er en smule svært at sætte op og administrere (men der findes en god guide her).
    • Backup af store mængder data tager lang tid (ca. 1 måned pr. TB)
  • Pris
    • Ned til $3,96 pr. måned (ved køb af 4 års-plan)

Link til CrashPlan

Amazon Glacier

  • Fordele
    • Meget billigt
    • Off-site backup
    • Nemt, når det først er sat op
  • Ulemper
    • Kan være en smule svært at sætte op for nogen
    • Lang data retreaval time
    • Ens filer er ikke direkte tilgængelige – det kræver en klient at genskabe filerne
    • Backup over nettet kan være langsomt hvis man har lav upload-hastighed
    • Ingen backup af MYSQL-database og DSM-konfiguration (endnu, jeg håber på at det kommer i en opdatering)
    • Ikke egnet til mange små filer
  • Pris (EU server, opdateret 2013)
    • $0,011 pr. GB pr. måned
    • $0,055 pr. 1.000 upload/download request

Link til Amazons Glacier

Amazon S3

  • Fordele
    • Forholdsvis billigt
    • Nemt at sætte op og håndtere
    • Ens filer er direkte tilgængelige og kan downloades fra Amazons servere som man ønsker
    • Off-site backup
  • Ulemper
    • Backup over nettet kan være langsomt hvis man har lav upload-hastighed
    • Kan blive dyrt ved store mængder data
  • Pris (EU server, opdateret 2013)
    • $0,095 pr. GB pr. måned
    • $0,005 pr. 1.000 upload request
    • $0,004 pr. 10.000 download request

Link til Amazons S3

Ekstern harddisk

  • Fordele
    • Hurtigt, nemt, logisk og lige til at gå til
    • Kan være off-site
    • Hvis lokal: data altid tilgængeligt
  • Ulemper
    • Beskytter ikke optimalt, hvis den ikke er off-site
    • Besværligt at håndtere som off-site backup
    • Eksterne harddiske er ikke gratis

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here