Sådan nulstilles SMC på Mac
Nogle gange kan ens computer begynde at opføre sig underligt (det er jo trods alt elektronik vi har med at gøre). Derfor kan det være nødvendigt at nulstille nogle aspekter i computeren. Blandt andet kan man hurtigt nulstille et simpelt, men meget vigtigt aspekt som løser overraskende mange problemer. Dette kaldes nulstilling af SMC, hvilket jeg personligt altid starter med at nulstille som det første. For at udelukke om fejlen er software eller hardware relateret.
Efterfølgende er en nulstilling af PRAM som udgangspunkt også en god idé. PRAM vil blive beskrevet nærmere i en anden guide. Men det gøres ved at holde CMD + ALT + P + R nede under opstart.
Prøv altid at nulstille SMC’en først, hvis du har mistanke til at din Mac har problemer med hardwaren. Da det ofte kan løse diverse problemer.
SMC står for System Management Controller.
Afhængig af hvilken model din Mac er, så nulstiller SMC blandt andet følgende funktioner:
– Reaktionen ved tryk på tænd/sluk knappen.
– Vågeblus funktionen i skærmen når du åbner og lukker din Mac
– Styring af batteriets ydeevne, heriblandt ladning, kalibrering, visning af resterende levetid.
– De forskellige temperatur sensorer som blandt andet styre blæser hastighed mm.
– Batteri indikatoren.
– Keyboard backlight
Dette er blot nogle af de ting som bliver nulstillet ved SMC reset. Som udgangspunkt mister du ikke noget data når du nulstiller SMC’en. Men som sagt, HUSK ALTID BACKUP. Hvis du har noget på din maskine du ikke kan undvære, så sørg ALTID for at have en backup!
Følg disse trin for at nulstille SMC på en bærbar Mac med lithium batteri
1. Sluk din Mac.
2. Tilslut den til strøm.
3. Tryk og slip følgende knapper på samme tid – ALT + CMD + SHIFT + tænd/sluk (power button).
4. Tillykke, du har nu nulstillet SMC’en.
Hvis din MagSafe lyser rød (lader), skulle den meget gerne blive grøn i et kort øjeblik – For derefter at gå tilbage til rød igen. Sådan kan du være sikker på at din SMC nu er blevet nulstillet.
Følg disse trin for at nulstille SMC på en bærbar Mac hvor du selv kan tage batteriet ud
1. Sluk din Mac.
2. Sørg for at den IKKE er tilsluttet strøm.
3. Tag batteriet ud.
4. Tryk og hold tænd/sluk knappen nede i 5 sekunder.
5. Slip herefter knappen.
6. Tilslut nu din MagSafe (strøm).
7. Tænd din Mac ved at trykke på tænd/sluk knappen.
8. Tillykke, du har nu nulstillet SMC’en.
Følg disse trin for at nulstille SMC på en stationær Mac, iMac, Mac Pro og Mac Mini
1. Sluk din Mac.
2. Tag strømstikket ud.
3. Lad den stå i 15 sekunder.
4. Monter strømstikket igen.
5. Vent 5 sekunder, og tryk derefter på tænd/sluk knappen.
6. Tillykke, du har nu nulstillet SMC’en.
jeg har en macbook air medio 2011(mener jeg) hvor jeg oplever periodiske problemer med at den øverster række bogstaver (q-¨) ikke virker det samme gælder pil tasterne. Tror du at det er nået en reset af smc kan af hjælpe eller har du en anden ide til have jeg kan gøre?
Dette spørgsmål er også besvaret pr. mail, men svaret kommer her så andre kan få glæde af det.
Hej Winnie.
Tak for din mail.
Du kan give det et forsøg, umiddelbart vil jeg tro at det er en hardware fejl. Du kan teste det ved at tilslutte et ekstern kablet tastatur næste gang fejlen sker. Hvis tasterne ikke virker på computeren, men fungerer på det eksterne tastatur – Så er det en hardware fejl, som kræver at din Top Case skal udskiftes.
Fejlen skyldes ofte at der er spildt væske ned i tastaturet, hvilket gør at knapperne reagerer dårligt :-).
Hej – et spørgsmål omkring SMC reset: Skal tasterne holdes nede indtil den starter igen (MacBook Pro 2010) eller blot holdes nede kortvarigt og derefter startes ved ét styk på tænd/sluk-knappen?
Jeg forsøger at løse følgende problem:
– Den går ikke i vågeblus når skærmen lukkes (men gør det hvis Apple-menuen bruges).
– En del af tiden har den ikke batteri (‘x’ på batteriikonet) men til andre tider ser det normalt ud (og batteriets tilstand er ‘normal’).
Kan jeg forsøge andet end et SMC reset?
På forhån tak.
hej Michael.
Ja, hvis jeg skal nulstille SMC’en – Så plejer jeg bare at holde CMD + ALT + SHIFT nede, hvorefter jeg trykker på tænd/sluk knappen :-).
Ift. dit problem med vågeblus, så er det svært at sige. Eftersom det både kan skyldes en hardware eller software fejl.
Det lyder til at dit batteri ikke har det alt for godt, og er ved at være dødt.
En SMC nulstilling er uanset hvad et forsøg værd. Efterfølgende kan du prøve at nulstille PRAM. Jeg vil dog også anbefale dig at lave en formatering, hvis du vil være helt sikker.
Tak. Det hjalp desværre ikke med SMC’en.
Batteritilstanden er ‘normal’ siger den – men der kan måske være en fejl alligevel?
Tænker jeg må prøve en formatering.
Hej 🙂
Jeg har et spørgsmål ang min Macbook Pro 13 inch Early 2011:
Jeg kan ikke tænde den normalt, men kun ved at holde startknappen nede i 10 sekunder, derefter tilslutte laderen og holde startknappen nede i yderligere 10 sekunder. Når jeg så slipper starter Macbook’en. Dog kører blæseren derudad og suser højt.
Jeg har forsøgt at nulstille SMC ved at holde Cmd+Alt+Shift nede samt tændknappen. Det startede computeren faktisk af første gang jeg gjorde det.
Men problemet er intakt: den vil ikke starte normalt, og når jeg får den startet, så suser blæseren ret meget.
Har for nyligt selv skiftet batteri på den.
Nogen bud på hvad jeg kan gøre?