Mange tror at når man trykker på ‘Home’ knappen, inde i et program, og man kommer ud til skrivebordet. Så bliver programmet lukket ned. Men, det er faktisk stadigvæk åbent i baggrunden. Hvilket betyder at det er med til at give et øget strømforbrug på enheden.
Specielt Apps som sætter din lokalitet, såsom kort eller GPS apps, er nogle batteri dræbere!
Men det kunne næsten ikke blive mere simpelt at lukke Apps, end det er.
Følg disse trin.
1. Tryk en gang på ‘Home’ knappen så du er ude på startsiden.
2. Nu skal du blot trykke to gange på ‘Home’ knappen hurtigt efter hinanden. (Dette kan også bruges til at skifte mellem åbne programmer)
3. Der kommer nu en ny menu op nede i bunden.
4. Sæt og hold en finger på et af de åbne programmer, indtil der kommer et rødt minus tegn på dem.
5. Tryk nu på alle minus tegnene for at lukke programmerne.
Programmerne er nu lukket helt ned, og dette hjælper somsagt også på din batterilevetid! Hvis dine programmer crasher, hjælper det somregel også at prøve at lukke programmet ned med denne metode.